Solutio Egebjerg er et botilbud for beboere, som har alvorlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser eller misbrugsproblemer. På opholdsstedet tilbydes der døgnophold, individuel støtte og beskæftigelse til den enkelte. Solutio Egebjergs 5 værdier er respekt, selvbestemmelse og indflydelse, faglighed, troværdighed og åbenhed, som afspejler dagligdagen på opholdsstedet. Der er personale døgnet rundt, og som beboer får man tilknyttet et fast kontaktteam på 2-3 personer.
På Solutio Egebjerg kan man bo i en af de 11 store, selvstændige lejligheder på ca. 75m2. Med eget køkken, bad og toilet er man sikret privatliv og mulighed for selv at lave mad. Derudover er der mange andre faciliteter, som man kan gøre brug af. På stedet er der en fælles køkken og spisestue, hvor beboerne ofte laver mad sammen eller andre aktiviteter. Det sociale samvær og fællesskabet prioriteres højt, men der tages selvfølgelig også hensyn til, at den enkelte kan være sig selv.
På Solutio Egebjerg er der en aktivitet, som passer til ethvert temperament. Man kan dyrke motion i stedets eget fitnesslokale, eller man kan give sig i kast med badminton, fodbold eller friluftslivet i Egebjerg. Muligheden for at finde en spændende aktivitet, som passer til en, er derfor stor.
Du kan ringe til dem på telefon 8844 4777 eller skrive til kontakt@solutiogruppen.dk. Deres adresse er:
Egebjerg Hovedgade 15
4500 Nykøbing Sjælland
Log ind for at afgive en bedømmelse
Endnu ingen bedømmelser af Solutio Egebjerg