Anytime Smykke- & Brillehuset, der ligger på Nytorv i Store Heddinge, har med mere end 50 år i branchen specialiseret sig i salg af smykker og briller. I butikken finder du altid et bredt udvalg af ure, smykker og briller, som både henvender sig til det yngre og ældre publikum.
Har du brug for inspiration eller vejledning, står butikkens faguddannede personale altid parat til at gøre deres bedste for at finde de helt rigtige smykker, briller og ure til dig.
Fra butikkens eget guldsmedværksted laver de alle former for reparationer. Derudover fremstiller de også smykker på bestilling, så ønsker du at designe dit eget smykke, kan de ud fra detaljerede tegninger lave et smykke, ligesom du ønsker det. I smykkehuset finder du desuden et stort udvalg af smykker fra mange populære mærker.
I butikkens brilleafdeling finder du et stort udvalg af brillestel. Personalet stiller altid gerne deres ekspertise til rådighed og vejleder dig i valget af stel, glastyper og kontaktlinser, og er du i tvivl om, hvorvidt du har brug for briller, foretager de en gratis synsprøve.
Skal Anytime Smykke- & Brillehuset hjælpe dig med at finde et flot smykke eller de helt rigtige briller, så kig forbi butikken. Du finder dem på Nytorv 3 i Store Heddinge. Du er også altid velkommen til at ringe til dem på telefon 56502543.
Log ind for at afgive en bedømmelse
Endnu ingen bedømmelser af Anytime Smykke- og Brillehuset I/S